Salgs- og leveringsbetingelser

Generelt

Disse salgs- og leveringsbetingelser gælder for abonnementsaftaler og alt salg af varer fra efi.dk (samt vores produktspecifikke undersider) til forbrugere. Betingelserne udgør sammen med bestillingen det samlede aftalegrundlag for købet (herefter omtalt som ”aftalen”).

EFI as sælger kun varer til husstande i DK undtagen Grønland og Færøerne.
EFI as sælger kun varer til personer over 18 år. Er du under 18 år, skal handlen foretages af en person, der er fyldt 18 år, på dine vegne.

Sælger via www.efi.dk er efter aftalen er EFI as, CVR nr. 16 31 39 39, Århusgade 88, 2100 København K

E-mail: kundeservice@efi.dk
Abonnent/køber efter aftalen er den person, som er opgivet som abonnent/køber i bestillingen.

Aftalen gælder forbrugerkøb og reguleres, foruden af denne aftale, blandt andet af købeloven, markedsføringsloven, persondataloven og e-handelsloven.

Abonnementet

Bestilling af abonnement på varer kan kun ske fra efi.dk og forudsætter, at du indgår et løbende abonnement.

Ved førstegangs køb modtager du en startpakke hvor produktet har en betydelig rabat inklusiv levering, eller en startpakke med gratis produkt hvor du kun betaler for levering. Leveringsgebyr kan variere fra et produkt til et andet og fremkommer ved bestilling.

Ved førstegangskøb bliver du automatisk abonnent. Hvis du ikke ønsker at fortsætte med at abonnere, skal du give os besked om dette, inden den ved bestillingen oplyste afbestillingsfrist på 2 - 4 uger regnet fra modtagelsen af startpakken. Afbestillingen kan ske ved at du logger dig ind på MIN SIDE efi.dk/login med dit kundenummer eller mailer til kundeservice på kundeservice@efi.dk Du kan også ringe til vores kundeservice på 70 10 49 90 eller sende et brev til EFI as, Kundeservice, Postboks 553, 0900 København C. (Oplys kundenummer og navn/adresse ved kontakt til Kundeservice).

Som abonnent modtager du løbende leveringer af det/de produkter, du har bestilt. Produktet leveres løbende med forskellige intervaller afhængig af det/de produkter du har købt. Leveringsintervallerne fremkommer ved din bestilling. Du kan selv nemt administrere dit abonnement på MIN SIDE (spring over leverancer, bestille ekstra, foretage adresseændringer etc.).

Priser

I alle vores priser indgår merværdiafgift (moms). Hvis merværdiafgift satsen skulle ændres, forbeholder vi os retten til at justere vores priser med tilsvarende beløb. Vi tilstræber at holde en stabil pris på alle vores abonnementsprodukter men må tage forbehold om at kunne hæve priser i henhold til den normale prisforhøjelse i markedet uden at varsle særskilt om dette. Som abonnentkunde har du 12 måneders prisgaranti (fast pris) fra du indgår abonnementsaftale. Skulle prisen på det produkt du abonnerer på forhøjes i prisgarantiperioden vil prisforhøjelsen fremgå som en rabat på din faktura.

I tillæg til selve produktprisen kommer leveringsgebyr for forsendelsen, for tiden fra kr. 29 - 59. Vi tager forbehold for eventuelle tryk- og/eller skrivefejl i de angivne priser.

Oplysninger afgivet på efi.dk (samt vores produktspecifikke undersider): Vi tager forbehold for eventuelle skrive- og/eller trykfejl på vores websider. Dette gælder også, såfremt det forhindrer os i at levere i henhold til den information, som er afgivet på vores webside.

Endvidere forbeholder vi os retten til at annullere dit abonnement/køb, hvis produktet er udsolgt. Hvis en vare er udsolgt, vil du få besked herom eventuelt sammen med information om, hvad vi kan tilbyde i stedet. Du vil få muligheden for at acceptere vores nye tilbud med de ændringer, vi angiver i forhold til dit abonnement/køb eller annullere abonnementet/købet.

Vi forbeholder os retten til at annullere bestillinger uden varsel, hvis der foreligger mistanke om misbrug af vores tjenesteydelser.

Betaling

Som kreditgodkendt kunde hos EFI AS vil du modtage dine varer sammen med en faktura med en betalingsfrist på 14 – 30 dage. Du får dermed en rentefri kredit. Foruden prisen på varen tillægges der et leveringsgebyr. Prisen herfor udgør for tiden kr. 29 - 59.

Hvis fakturaen ikke betales rettidigt, kan EFI as gøre krav på renter af den manglende betaling i henhold til renteloven.

Rykkergebyr påløber hvis fakturaen ikke betales til rette tid.
Pr. september 2022 belaster vi ikke kunder med hverken fakturagebyr, kreditkortgebyr eller andre gebyr i forbindelse med betaling. Men vi tager forbehold om at det kan indføres uden varsel for eksisterende og fremtidige betalingsformer.

På nogen af vores produktspecifikke undersider kan du betale din bestilling med kreditkort og du bliver informeret om alle udgifter som måtte tilkomme under købsprocessen. I det øjeblik din bestilling modtages via disse websider foretages der en reservation på dit betalingskort for at sikre at der findes midler til at dække købesummen og fuldføre transaktionen. Hvis reservation ikke kan foretages forbeholder vi os retten til at annullere bestillingen. Information om dette vil i så fald blive givet.

Personoplysninger

Dine personoplysninger (navn, adresse, e-mail, telefonnummer) opbevares hos EFI AB,org.nr. 556269-1187,Box 1041, 651 15 Karlstad,Sverige som er persondata ansvarlig og vil kun blive benyttet til at administrere kunderelationen samt til eventuelle markedsførings formål. Oplysningerne lagres så længe som det kræves for at opfylde disse formål. Alle som abonnerer på/køber produkter fra EFI as/EFI ab accepterer at modtage denne type korrespondance. Det er frivilligt at købe/abonnere på produkter og dermed oplyse person data.

Du har som kunde ret til indblik i hvilke data vi bruger, hvilket formål, hvilke modtagere som data kan blive overført til samt oplysning om hvorfra data er hentet. Du har også ret til at få fejlagtige eller vildledende oplysninger rettet og/eller slettet. EFI AB kan give personoplysninger til andre firmaer indenfor koncernen også når det er firmaer i andre EU lande. EFI AB vil ikke lade nogen andre få tilgang til dine personoplysninger.

Force Majeure

Skulle der opstå en situation, som gør det umuligt for EFI as/EFI ab at opfylde sine forpligtelser i henhold til aftalen, og som efter almindelige køberetlige regler, regnes som ”force majeure”, ophører den ramte parts forpligtelser, så længe den ekstraordinære situation står på.

Som force majeure regnes eksempelvis lovændring, arbejdskonflikt, strejke, lockout eller andre omstændigheder, som parterne ikke råder over, så som krig, oprør, brand, eksplosion eller væsentlige indgreb fra offentlige myndigheder. Det samme gælder ved pludselig ændring af krav til mærkning af produkter, advarselstekster, salgsforbud eller andre beslutninger fra myndighederne, som påvirker markedet og produkter i negativ retning eller medfører en unormal nedgang i markedet.

Fortrydelsesret – EFI garanti

I henhold til forbrugeraftalelovens §§ 17-18 har du 14 dages fortrydelsesret, på det du køber ved såkaldt ”fjernsalg”. EFI tilbyder imidlertid en udvidet fortrydelsesret, som indebærer, at du har fuld returret på alle forsendelser i 30 dage uanset årsagen. Dette gælder regnet fra den dag du får den bestilte vare i din besiddelse. For at benytte dig af fortrydelsesretten skal du kontakte os og tydeligt oplyse at du vil benytte din fortrydelsesret. For at opfylde for returretsfristen er det tilstrækkeligt at du giver besked inden fristen og at varerne returneres som beskrevet nedenfor.

Du skal returnere varerne eller levere dem til os uden unødigt ophold og senest 30 dage efter modtagelsen. Fristen er overholdt hvis du tilbagesender varerne før fristen er udløbet. Du må selv bære de faktiske omkostninger ved evt. retur. Du er ansvarlig for en eventuel reduktion i varens returværdi som skyldes en anden håndtering af varen end den som er nødvendig for at fastslå den/deres art, egenskaber og funktion.

Fortrydelsesretten gælder ikke, hvis varen er brugt, eller hvis eventuel forsegling er brudt. Hvis du benytter din fortrydelsesret og returnerer varen som postpakke eller brev skal du selv dække portoudgifter.

Hvis du har betalt varen, tilbagefører vi beløbet til din konto. Udfyld gerne garantikortet som følger med forsendelsen og vedlæg det sammen med varen som returneres. Når vi har modtaget varen og konstateret, at den ikke er beskadiget, tilbagebetaler vi det du har betalt så hurtigt som muligt og senest inden 14 dage.

Du kan returnere en vare uden at opgive grunden herfor, men det er et ønske at du skriver lidt om årsag hvis du returnerer varen sammen med garantisedlen.
Hvis vi har sendt dig en forkert eller defekt vare kan den returneres for vores udgift. Kontakt kundeservice for at modtage en returetiket som skal benyttes til dette formål.

Leveringsmåde

Dine forsendelser kan du få leveret direkte til din postadresse uden efterkrav eller lignende. Hvis din pakke mod formodning er for stor, så vil du kunne hente den selv på dit lokale postkontor. Vi bestræber os på at levere din forsendelse i løbet af 10 dage efter, at din bestilling er registreret.

Reklamation

Hvis en vare er leveret med fejl eller mangler, kan du enten kræve ombytning, et forholdsmæssigt afslag eller ophæve købet i henhold til købeloven. Reklamationsfristen er normalt 2 år efter, at du har modtaget din vare. Hvis varen er ment til at holde væsentlig længere end 2 år, udvides reklamationsfristen til 5 år.

For at kunne gøre en mangel gældende skal vi have besked i rimelig tid efter, at du opdager eller burde have opdaget manglen. Hvis du ønsker at hæve købet eller få en ny vare, returnerer du den fejlbehæftede vare sammen med en garantiseddel påført dit navn, adresse og telefonnummer. Vi tilbagebetaler dine portoudgifter. Kontaktoplysninger hvis du haver en reklamation: EFI as, Kundeservice, Postboks 553, 0900 København C. (Oplys kundenummer og navn/adresse ved kontakt til Kundeservice.

Ved en eventuel tvist kan du henvende dig til Forbrugerrådet for at få hjælp. (Vores målsætning er at du skal slippe for det!)

Lov og jurisdiktion

Dansk lov og dansk jurisdiktion gælder for disse betingelser, medmindre andet kommer under obligatoriske love.
Revideret: 26.09.2022