Føddernes bedste ven!
Nogen tager dem på først, andre sidst. Nogen gør det stående, andre foretrækker at sætte sig ned, mens andre igen måske behøver lidt hjælp. Uanset rutine, så er ”sok på fod” som oftest en del af påklædningen på den nordlige del af halvkuglen. Et simpelt og ofte undervurderet stykke beklædning som kan være kilden til megen unødvendig stress og ubehag. Mærker af stramme sokker på læggen, sokker der er gledet ned under foden, klamme tæer eller dårlig lugt - men nu ikke længere. Din fod fortjener bedre, din fod fortjener en kvalitetssok!
Foden er en fantastisk kropsdel! I gennemsnit går du ca. 10.000 skridt om dagen, og udsætter intetanende dine fødder for en sammenlagt trykbelastning svarende til flere hundrede ton. I løbet af et liv vil disse trofaste undersåtter have båret dig en distance svarende til ækvator - fire gange! Dine fødder fortjener derfor din opmærksomhed - de fortjener gode sko og gode sokker.
Sokkernes top-standard
Mange kan relatere til hverdagsdilemmaet: leve med sokkemærker eller klippe sokkeelastikken over. Den bold lægges død med Soft Top® kollektionen. Uden at stramme på læggen sætter Soft Top® og Super Soft standarden for hvordan en sok bør opleves på foden. I et udvalg af farver, til ham og hende - dette er italiensk sokkedesign når det er bedst!
Kroppens termostat
Nu hvor temperaturen kryber nedad og den mørke tid er over os, så lurer bekymringen om at blive kold og våd til stadighed. Store jakker, tørklæder og huer tages frem, men det mange glemmer er fødderne! For, kolde eller fugtige fødder resulterer ofte i kolde kroppe med tykke trøjer. Uld på apostlenes heste er derfor en let investering for at holde varmen - i hele kroppen!
Ren, varm og tør, tak!
De naturligt temperaturregulerende og fugttransporterende kvaliteter af uld egner sig specielt godt til en sok, både for at holde varmen og for at holde fødderne tørre. Vi har derfor 40% ren ny uld i Soft Top® -sokkerne. Uld har i tillæg naturlig bakteriehæmmende egenskaber som kan forhindre svedlugt. En god bonus med tanke på at foden er den kropsdel med højest koncentration af svedkirtler. Du har omkring 250.000 af dem på fodsålen. De bidrager til at opretholde en sund fugtighedsbalance for fødderne samt til afkøling af kroppen ved høj aktivitet. Hele 2,5 dl sved kan produceres i løbet af en dag! God fodhygiejne, rene og tørre sko og sokker er derfor nødvendigt for at undgå den frygtede svedlugt.
Når sølv er guld
Ordsproget “født med en sølvske i munden” har en dobbelt betydning som ikke så mange er klar over. Referencen til sølv indikerer født ind i velstand, men sølv har også antibakterielle egenskaber. Spiste man med sølvbestik var sandsynligheden større for at man ikke blev syg. Sølv i sammenhæng med sokker vil sige at indvæve sølvtråde for at forhindre bakterievækst og dermed minimere lugt. Brug af åndende materialer som bomuld og uld bidrager også til at sveden fordamper hurtigere og tager de ildelugtende bakterier med væk fra foden. Undgå derfor høj andel af syntetiske stoffer i dine sokker hvis du plages af meget fodsved - og skift sokker ofte. I Silver Sock får du dermed en højkvalitets bomuldssok med behagelig pasform som aktivt bekæmper dårlig lugt!
Til træning, på travetur, på job eller ferie, uanset køn, vil du altid have behov for sokker i din garderobe. Og, du fortjener gode sokker. Dem som sidder godt uden at stramme, den som varmer i kulden og ånder i varmen, dem som modvirker dårlig lugt. Kvalitet og komfort - en Soft Top® Sok!